Information om medlemskab i Brøndby Tennis Klub
 
 Nedenfor kan du finde mange oplysninger om medlemskab. Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål her, er du velkommen til at kontakte kasseren på kasserer@btk58.dk
Nedenfor finder du svar på nogle hyppigt stillede spørgsmål:
 
Hvordan melder man sig ind i tennisklubben
Du melder dig ind i Brøndby Tennis Klub ved at vælge login i topmenuen. Herefter vælger du opret profil. Når profilsiden kommer frem, udfylder du alle felter. Felter markeret med rødt skal udfyldes. Når profilen er oprettet vælger man BOOKING i topmenuen,derefter vælges BTK UDENDØRS, derefter vælges BETAL HER i topmenuen. Som nyt medlem vælger man rammen med henholdsvis senior eller junior nyt medlem Hvilket bringer én til betaling. Du vil så efter nogle dage modtage en brik som giver adgang til anlægget. Og du har allerede nu mulighed for at booke.
 
Hvad foregår der for voksne
Indenfor motionist området tilrettelægges træning for nye medlemmer og let øvede. Disse tiltag offentliggøres ved opslag i klubhuset. Desuden er der hver onsdag og søndag i hele udendørssæsonen en hyggeturnering, HygInd, hvor man blot møder op de dage, man har tid og lyst. Ved HygInd kommer man til at spille med mange forskellige, og det giver også gode muligheder for at finde en eller flere makkere. Hvis man har lyst til at prøve kræfter i turneringer, deltager klubbens hold i SLTU's turneringer for motionister, veteraner m.v. Se under menupunktet Senior, for at se en oversigt over, hvad der foregår.
 
Hvad foregår der for børn
Der er mulighed for at deltage i stævner og turneringer både internt i klubben og mod andre spillere fra andre klubber. Der er mulighed for at låne en ketcher i starten. Klik på Junior for at se en oversigt over, hvad der foregår.
 
Kan man få en prøvetime
Børn kan få lov til at deltage i træningen et par gange og låne en ketcher hos træneren, inden man bestemmer sig.
 
Hvor henvender man sig
Man kan kontakte kasseren på e-mail: kasserer@btk58.dk. Man kan også henvende sig til en af trænerne, men helst ikke i selve træningstimen, da det forstyrrer for meget.
 
Hvor gammel skal man være for at starte med at spille tennis
Der er mange børn, der starter som 6-8 årige, men man kan ikke sætte en bestemt alder på. Hvis man kan gribe en bold, løfte en (børne-)ketcher, og i øvrigt synes, at det er sjovt, så er man gammel nok. Og man bliver aldrig for gammel til at spille tennis!  
 
Skal man have en at spille med for at melde sig ind i tennisklubben
Nej, det behøver man absolut ikke. Der er mange, der melder sig ind alene. Alle børn kan gå til træning næsten hele året rundt, og her møder man selvfølgelig mange kammerater. Voksne er mange gange lidt mere tilbageholdne med at møde nye venner, men hvis man har lyst til at møde nye venner, er muligheden der, men det kræver, at man selv melder sig til f.eks. træningen eller deltager i HygInd.
 
Er det muligt at spille tennis om vinteren
I perioden 1. oktober til 30. april er der mulighed for at spille tennis indendørs i tennishallen. Klik her for at læse mere om indendørs tennis. For at kunne spille i hallen forudsættes det, at du enten har et helårs kontingent eller et vinter kontingent
 
Spørgsmål
Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her på vores hjemmeside, er du altid velkommen til at sende en mail til kontakt@btk58.dk eller kontakte en person fra bestyrelsen eller udvalg.